Susyas børn: Livet på kanten af udslettelse

Af DCI

I 1983 blev en israelsk bosættelse ved navn Susya oprettet på jord, som støder op til den palæstinensiske landsby af samme navn. Dette træk opflammede årtiers konflikt om ejendomsretten til jorden, og har medført at adskillige palæstinenserne har modtaget ordrer om nedrivning af både boliger og landbrugsbygninger. Den seneste retslige ordre fra maj 2015 giver den israelske hær grønt lys til at nedrive resten af landsbyen.

For Susyas børn har ustabiliteten og usikkerheden om fremtiden haft indflydelse på næsten alle aspekter af deres liv.

2advent 3
billedtekst4

"Det tager lang tid at opbygge teltene og landsbyen," siger far til syv Mahmoud Mohammad Nawaja. "Det tager alt sammen tid og energi. Nedrivningen varer kun sekunder. Alt er væk på et øjeblik."

Mahmoud, hvis børn er i alderen fra et til 13 år, bor i et telt, som er placeret i en klynge af boliger i centrum af landsbyen. Han sidder på en tynd madras på gulvet, lænet mod væggen omgivet af fire af sine børn.

Med sine 40 år, kan han huske, hvordan han som 6 årig i 1981 blev evakueret. De oplevelser, han husker er de samme, som nu påvirker hans egne børn.

"Vi blev truet med evakuering flere gange," siger han. "Det vigtigste for os er at bo på vores egen jord. Hvis vi bliver evakueret, vil alt være ødelagt. Vi vil miste alt. "

Den usikkerhed, der hænger over landsbyen efter udstedelsen af nedrivningsordren, gør livet i de interimistiske boliger desto mere udfordrende og uforudsigeligt. Nedrivningsordren tillader ikke alene den israelske civiladministration at nedrive boliger, men giver også hæren magt til at overføre befolkningen til andre områder. De fleste familier har ingen idé om, hvor de vil blive placeret, hvis nedrivningen effektueres.

Ismail Salameh Nawaja, en 72 årig bedstefar i landsbyen, er bekymret for, hvordan familien vil overleve, hvis de bliver sat på gaden. "Vi lever af landbruget her," siger han. "Hvis vi bliver forflyttet, vil vi miste vort levebrød." For Ismails børnebørn, Dallal på 9 år og tre måneder gamle Omar, vil omvæltningen betyde, at de mister deres hjem, adgangen til en ordentlig uddannelse og familiens indtægtskilde.

Disse bekymringer kommer i tillæg til de daglige udfordringer, som palæstinensiske børn, der bor i Susya, står overfor. I modsætning til de israelske børn, der vokser op i bosættelsen over for landsbyen, har palæstinensiske børn ikke adgang til grundlæggende infrastruktur såsom vand, elektricitet og sundheds- og uddannelsesydelser. En udenforstående kan ikke undgå at bemærke den iøjnefaldende forskel i levestandard mellem de to grupper.

Menneskerettighedsgrupper og beboerne i Susya siger samstemmende, at det skyldes den israelske civiladministrations politik, som nægter at give de byggetilladelser, der ville muliggøre en udbygning af landsbyens infrastruktur. Historien er velkendt. Over hele område C (mere end 60 procent af Vestbredden, som er under fuld israelsk kontrol) bliver palæstinenserne ofte nægtet tilladelse til at bygge eller udvide eksisterende strukturer. Den israelske menneskerettighedsorganisation B'Tselem fandt i 2013, at 90 procent af alle byggeansøgninger fra palæstinensere i område C blev afvist. Ifølge FNs Kontor for Koordinering af Humanitære Anliggender (OCHA) afviste de israelske myndigheder samtlige ansøgninger mellem 2007 og 2011.

Samtidig tillader de israelske myndigheder at bosættelsens infrastruktur udvides, så det jødiske samfund, som er nabo til det palæstinensiske Susya, bliver ved med at vokse.

Manglen på infrastruktur - som så kraftigt påvirker levestandarden for familierne i Susya - bruger de israelske myndigheder dernæst som begrundelse for nedrivning af landsbyen. Human Rights Watch bemærker, at i oktober 2013, hvor den israelske civiladministration netop afviste landsbyboernes udviklingsplan, blev manglen på en passende infrastruktur angivet som den primære årsag til beslutningen om at nedrive Susya.

Når bygninger er rejst uden byggetilladelse, udsteder den israelske administration nedrivningsordrer, som i tilfældet med Susya. De hyppige nedrivninger i C-områderne fortrænger hundredvis af mennesker og påvirker mange flere. OCHA fandt, at 496 strukturer i 2014 blev nedrevet i område C, hvorved 969 personer blev fordrevet. Heraf var 526 børn.

Børnene, som rammes af nedrivningerne, oplever lange perioder med ustabilitet, der kan have indflydelse på deres uddannelse og sundhed.

"Nedrivningerne sker ofte pludseligt, og omstyrter al orden og stabilitet i hjemmet" siger Hassan Faraj, som er psykolog og arbejder for Læger uden Grænser. "Det skaber angst og stress, der især hos drenge kan vise sig i form af aggressivitet. Det har en langvarig, negativ effekt på børns mentale sundhed, når de overværer ødelæggelsen af deres normale, daglige rutiner."

Børnene i Susya lever nu i meget ustabile omgivelser. Mange andre palæstinensiske børn i C-områderne vil opleve det samme, hvis Israel fortsætter den aktuelle tendens med nedrivninger. Det er svært Mahmoud at se på, hvordan udfordringerne fra hans barndom, nu rammer hans egne børn.

"Efter 35 år står mine børn og jeg over for samme problem skabt af de samme mennesker. Spørg mig ikke, hvordan jeg forestiller mig mine børns fremtid. De fremtidsdrømme, min far havde for mig, slog fejl. Jeg prøver at forestille mig en god fremtid for mine børn i Susya, men jeg er bange for, at jeg bliver skuffet."

*Defense for Children International – Palestine er en lokal og uafhængig, palæstinensisk børnerettighedsorganisation, som har til formål at forsvare og fremme børns rettigheder på Vestbredden inklusiv Østjerusalem og Gaza. I 25 år har vi undersøgt, dokumentet og afdækket alvorlige brud på børns rettigheder; holdt israelske og palæstinensiske myndigheder ansvarlige for overholdelsen af de universelle menneskerettigheder; og advokeret på nationalt og internationalt plan for at fremme retfærdigheden og børnenes beskyttelse. Vi tilbyder også direkte retshjælp til børn i vanskeligheder.