Tredje søndag i advent

I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket. (Luk 2. 8-10)

Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket

Af Rev. Dr. Mitri Raheb

For få uger siden mødtes jeg med ledere fra Mellemøsten. Selvom vi alle kom fra forskellige baggrunde, stod det ikke desto mindre klart, at vi havde et enkelt fælles bekymring: Frygt.

3advent 1
billedtekst5

I Libanon frygte folk at de forskellige partier ikke kan blive enige om en ny præsident. Lederne fra Irak fortalte om de trusler fra ISIS, som de jævnligt konfronteres med. I Syrien er folk bange for de daglige bombninger. I Ægypten er man bekymret for den voksende fundamentalisme. Og deltagerne fra Palæstina delte deres frygt for den israelske besættelse.

Man kunne tro, at dette er et særligt mellemøstligt fænomen. Men en nærmere undersøgelse viser, at vi har at gøre med et globalt fænomen: fra Frankrig til Bruxelles, fra Ferguson til Nigeria. Frygt synes at være kendetegnet på vort århundrede … måske endda på alle århundreder. Mennesket synes at være formet – ikke af jord – men af frygt. Frygt virker som den dominerende kraft i det menneskelige sind. Uanset hvor vi ser hen, er der frygt.

Det er i denne menneskelige, globale og lokale kontekst, vi hører evangeliet: Frygt ikke! Det er først i de seneste uger, at jeg for alvor forstod styrken og sandheden i dette budskab. Da jeg mødte disse mellemøstlige ledere, som delte deres frygt med hinanden, så jeg hvad frygt kan gøre ved mennesker: Frygten lammer dem. Den får dem til at immigrere, fører til fundamentalisme eller forkrøbler livet. Jeg så, hvordan folk i øst og vest sukker efter et liv uden frygt, efter fred på jorden eller Paradis her og nu. Frygten synes at styre alt.

Dog var der ved det samme møde en ung kristen kvinde fra Tunesien. Hun var den eneste, som så ud til ikke at frygte, selvom man skulle tro, at hun var den eneste, som havde en virkelig god grund til at frygte for sit liv. Men hun delte de gode nyheder. Hun fokuserede på de endeløse muligheder, som er her i Mellemøsten. I hende så jeg noget, som jeg også har erfaret i Palæstina, i en af de vanskeligste situationer i verden: At frygten ikke handler om virkeligheden, men om perspektivet på denne virkelighed.

”Frygt ikke” handler ikke om at være modig, og man har ikke brug for perfekte omstændigheder for at leve uden frygt. De fleste mennesker spilder deres tid med at vente på, at den perfekte verden skal komme, så de kan leve uden frygt. Dog, de gode nyheder, som lød her i det besatte Palæstina for 2000 år siden, og blev hørt af hyrderne, de marginaliserede i samfundet, åbner for en ny forståelse af det med at leve uden frygt, selvom frygten omgiver dig. Gud kom til Betlehem for at frelse os fra den frygt, som lammer os. Han satte os fri. Frygten mistede sin magt over os. Betyder det, at vi er fri for problemer, for krige, for sygdomme, for bekymringer? Nej, slet ikke! Vi skal stadig krydse oprørte vande, men når vi krydser de oprørte vande, så vil han være der sammen med os – og for os – så de stærke vande ikke skal oversvømme os. Vi vil stadig møde ild, men når vi går gennem ilden, vil flammerne ikke fortære os. Når vi går gennem mørket, vil hans lys lede os. Fordi Han er der for os og med os, skal vi ikke frygte. For der er en, der er større end den største frygt.

Rev. Dr. Mitri Raheb er præsident for Diyar Konsortiet og for Dar al-Kalima University College i Betlehem og desuden Senior Pastor i den evangelisk lutherske julekirke i Betlehem. Han har skrevet mange teologiske værker, som er oversat til adskillige sprog, og er en af forfatterne til Kairos Palestine Dokumentet.

citat kairos 3