Palæstinensiske liv betyder også noget!

Et brev fra Mitri Raheb

Kære Venner

Vi er ramt af endnu en bølge af politisk uro. Inden for de seneste fem uger er mere end 40 unge palæstinensere blevet dræbt og mere end 1100 såret. Det er ikke bare tal, men unge mennesker med ansigter, navne og drømme. Og som om deres liv ikke betyder noget, løsner israelerne deres i forvejen ret frie lov om våbenbrug med et klart budskab om at skyde for at dræbe. For den israelske regering er disse unge palæstinensere bare rebeller, der ikke fortjener at leve. De må bare lære det! Og for at føje spot til skade hører vi politikere fra vesten tale om Israels ret til at forsvare sig, mens de skamløst støtter Israel. For disse internationale spillere er palæstinensiske liv åbenbart værdiløse, mens en israelers liv er dyrebart.
Dette mønster minder os om, hvordan verden så på sortes liv under apartheidstyret, og om hvordan racisme mod sorte stadig opleves i mange lande verden over. Det samme gør sig gældende for de indfødte og undertrykte palæstinensere. Det bliver imidlertid farligt, når unge mennesker fra disse undertrykte grupper presses i en grad, så de begynder at søge et liv efter døden og mister troen på et meningsfuldt liv før døden.

I denne sammenhæng har vi tre budskaber, som vi gerne vil dele:

 

Det første budskab er til vore jødiske israelske naboer. Makkabæernes opstand under den første jødiske revolte og Bar Kokhba-opstanden lærer os, at så længe der er besættelse, vil der også være opstand. Igen og igen vil unge mennesker rejse sig og kræve deres frihed, og det er deres ret. Besættelsen må afsluttes – for vores skyld og for jeres. Tilstrækkelig mange liv er allerede gået tabt.

Det andet budskab er til det internationale samfund: Uden retfærdighed for Palæstina vil der ikke blive fred i Israel. Med mindre vi begynder at regne palæstinensiske liv for ligeså værdifulde som israelske, så vil blodsudgydelserne fortsætte. Palæstinensiske liv betyder også noget.

Det tredje budskab er til vore unge palæstinensere: Spørgsmålet er ikke om vi skal gøre modstand eller ej. Men det vigtige spørgsmål er, hvordan vi kan gøre modstand på en kreativ måde. Vi ønsker ikke, at I skal dø, men leve for Palæstina. Med jeres liv kan I bidrage til Palæstinas fremtid. Vi ønsker, at I skal klynge jer til jeres drømme, selvom besættelsen forsøger at stjæle drømmene fra jer – og selvom hele verden ignorerer jeres rettigheder. Knægtelsen af jeres liv og værdighed skal I bruge som en drivkraft til at holde fast ved livet og ikke tillade nogen at ødelægge det. Jeres liv har betydning for Gud, for os, for samfundet og for de mennesker i verden, der bryder sig om retfærdighed. Jeres kreative modstand vil med tiden befri Palæstina, så I og jeres familier og alle palæstinensere kan glæde sig og opleve liv i overflod.

Salaam
Rev. Dr. Mitri Raheb