Palæstinensiske elever på Silkeborg Højskole

Sameer-Nibras
Betlehems Venner har indledt et samarbejde med Silkeborg Højskole. Ved fælles hjælp er det lykkedes at få to unge palæstinensere med på skolens efterårshold. Bestyrelsen holdt sit seneste møde på højskolen og traf de to elever, som så ud til at trives med højskolelivet. Til venstre på billedet er det Sameer, som er luthersk kristen fra Betlehem. Han er 28 år og uddannet som filmmager på Dar Al-Kalima University College. Til højre er det Nibras, som er muslim og fra Ramallah. Han er 23 år og har netop afsluttet en uddannelse i "Fine Art" på Dar Al-Kalima University College. Han er udøvende billedkunstner.