Elsk din fjende? - roman af Pernille Bernitt Sommer

elsk din fjendeAf Uffe Gjerding

Anmeldelse
Pernille Bernitt Sommer: Elsk din fjende?
Mellemgaards Forlag, 2017
Køb bogen her (fås både i papirudgave og som e-bog)

Pernille Bernitt Sommer rejste i 2008 med Løgumkloster Højskole til Palæstina og Israel i et forsøg på at forstå den israelsk-palæstinensiske konflikt, som hun havde fået som spørgsmål til sin studentereksamen og klaret dårligt. De indtryk, hun fik på rejsen i mødet med palæstinensere og israelere og deres levevilkår, har hun, som så mange andre, ikke kunne ryste af sig siden. Efter en årrække har det så bundfældet sig i hendes første roman ”Elsk din fjende?”

Pernille Bernitt Sommer skriver godt. Hun evner at beskrive steder, personer og stemninger, så man føler, at man er der, og har man selv været der, kan man genkende det man læser. For den uindviede læser havde det nok hjulpet med et kort, så man bedre kunne følge med i hovedpersonernes færden imellem Israel og de besatte områder med ’grøn linje’, ’mur’, checkpoints, omfartsveje mv. Det lykkes også at opbygge et plot og forløb i bogen på en medrivende måde, og parallelforløbet (ofte tidsforskudt) imellem hovedpersonernes oplevelser indtil trådene samles til sidst fungerer godt.

Pernille Bernitt Sommer ønsker tydeligvis at vise, hvordan unge mennesker på begge sider af konflikten forsøger at bryde ud af vante tankegange, fordomme og mønstre. Det giver en slags håb for at konflikten ikke behøver at vare evigt. Hun er heller ikke bange for at beskrive konfliktens kompleksitet og de unges eksistentielle dilemmaer og overvejelser. Hun ligger heller ikke fingrene imellem når hun beskriver de uhyrligheder, der begås af den israelske besættelsesmagt.

Men ind imellem gaber hun måske over for meget eller får startet på nogle emner - og dem er der mange af i denne konflikt - som hun ikke får fulgt til dørs. F.eks. prøver hun at forklare begreber som ’48-araberne’ (også kaldet ’israelske arabere’), ’palæstinensisk israeler’, ’arabiske jøder’, ’palæstinensiske arabere, som egentlig er jordanere’, ’israelere, der er muslimer, fordi de er arabiske eller palæstinensiske israelere’ på ’en enkelt side. Der hersker en vis begrebsforvirring og redegørelserne bliver for korte, upræcise og til tider forkerte. Og da hovedforløbet i bogen kun omfatter et par af disse grupper, er der sådan set ikke nogen grund til at forsøge at tage det hele med i denne skildring.

Et andet problem er hendes beskrivelse af de palæstinensiske muslimer. Vi møder dem ikke personligt i forløbet, og når de kommer på banen, er det mest de radikale grupper i Gaza (Hamas) eller i et modsætningsforhold til de kristne i Betlehems-området. At der findes lokale konflikter af den art, der beskrives, skal ikke benægtes, men det giver, efter min mening, overordnet set et skævt billede af forholdet mellem kristne og muslimer, som mange, herunder den præst i Betlehem, hun beskriver så malende, at vi der kender ham ved hvem det er, nok vil kendes ved. Det er som om konflikten ind imellem reduceres til en konflikt mellem ekstremister fra de to sider: jøder og muslimer. Så enkelt er det desværre ikke. Ligeledes er det ikke normen, når det om en af hovedpersonerne siges, at ”aldrig har han været begejstret for at være hverken palæstinenser eller araber. Han er kristen, det er det han er”. De fleste kristne vil netop lægge vægt på, at de er alle tre dele og at de ikke kan skilles ad. At en af hovedpersonernes mor tit lovpriste israelsenes eksistens på følgende måde er sikkert et ægte udsagn, men vil næppe heller være almindeligt blandt kristne palæstinensere: ”Hvis ikke vi havde dem til at bekæmpe fundamentalistisk islam, tør jeg ikke tænke på, hvordan verden ville se ud og slet ikke på, hvordan den ville se ud for os. Gud velsigne Israel”.

Pernille Bernitt Sommer antyder flere steder, at hun ikke ønsker at tage side i konflikten, men snarere forstå og afdække dens kompleksitet. Dog efterlader hun ikke nogen tvivl om, at de mange aspekter af Israels besættelse, som skildres i al deres umenneskelighed, er helt uacceptable. Men det er alligevel, som om konflikten skal skildres som en konflikt mellem to ligestillede rettigheder. Der bliver åbnet op for spørgsmålet om, hvem der egentlig har ret til landet, men man får ikke rigtig nogen hjælp til et svar på spørgsmålet. Hun får på en god måde vendt mange etiske overvejelser (jfr. titlen ’Elsk din fjende?’). Men begreber som menneskerettigheder, international ret og konventioner, FN resolutioner, figurer ikke i overvejelserne (kun et enkelt sted står der, at de israelske bosættelser hævdes at være ulovlige ifølge international lov). Det er ellers nogle af de faste holdepunkter, der findes, hvis man vil forstå konflikten og pege i retning af en løsning af den.

Det er fint med hovedpersonernes overvejelser, anfægtelser og adfærdsændringer, men man mangler elementer af den ramme indenfor hvilken det udspiller sig. Og hvor sympatisk end det flirtende mellem den israelske soldat og den unge kristne kvinde fra Gaza end forekommer, så er den desværre nok for fjernt fra nogen virkelighed til at virke troværdig – selv i romanens fiktionsverden. Og de gentagne ture de tager sammen i en militær jeep mellem Betlehem og Gaza by kan simpelthen ikke lade sig gøre, sådan som besættelsen ser ud anno 2014, hvor hun har henlagt hele fortællingen til. Selv en ulydig soldat vil ikke kunne køre ud og ind i Gaza by! Men det siger selvfølgelig også noget om, hvor svært det i virkeligheden er for israelere at mødes med palæstinensere i de besatte områder og diskutere - eller flirte - som det sker i bogen.

Alt i alt er ’Elsk din fjende?’ en god skildring af mange af leveforholdene for unge i Israel og Palæstina, plottet er velopbygget, men den skæmmes af en del faktuelle fejl eller forvrængninger og en mangel på perspektivering, der måske skyldes en frygt for at komme til at tage side i konflikten? Upartisk kan man nok forsøge at være, men neutral kan man ikke forblive i en konflikt, hvor magtuligheden er så åbenlys, som den er, og som den også beskrives på en fin måde i bogen.

Efter endt læsning er man ikke i tvivl om, at forfatteren gerne i romanform vil skitsere konfliktens kompleksitet og prøve at skabe lidt klarhed over den og samtidig undersøge om de implicerede parter – repræsenterede igennem de unge palæstinensiske og israelske hovedpersoner - kan flyttes og mødes så de når et punkt, hvor en løsning måske er i sigte. Det er modigt at give sig i kast med et så komplekst og omstridt emne og en god måde at få måske især unge til at interessere sig for konflikten. Hvis det lykkes og læserne får lyst til og appetit på at vide mere, så er missionen lykkedes.

Måske ligger det udenfor rammerne af en appetitvækker roman: Men, som det nok også er fremgået af ovenstående, så savner man: (1) en grundig forståelse af konfliktens historie, som den f.eks. er skrevet af de israelske såkaldte ’nyhistorikere’ (bl.a. Benny Morris, Ilan Pappe, Shlomo Sand, Tom Segev) og af palæstinensere som Edward Said og Mitri Raheb. Historieskrivning og kulturforståelse er ganske vist aldrig 100% objektiv, men meget historieskrivning og nogle af de udsagn, der lægges i munden på bogens hovedskikkelser, er forenklet og til tider fordrejet; (2) en nogenlunde klar vision af, hvad der skal til, for at konflikten kan løses, herunder at israelere anerkender den historiske uret der er begået mod palæstinenserne, og er parat til gøre op med den klassiske zionistiske diskurs, landet har omgærdet sig med i over 100 år. Det kunne være spændende hvis man på et sådanne grundlag kunne bygge et plot op, hvor hovedpersonerne kæmper med sig selv og hinanden om at nå til en større klarhed og forståelse for, hvilke reele muligheder der er, som kan føre til en egentlig forsoning og varig fredelig sameksistens. Men det er nok for ambitiøst et mål at sætte sig for en begynder roman.

’Elsk din fjende?’ er bestemt læseværdig som en medrivende appetitvækker i romanform til at fordybe sig i konflikten. F.eks. ville unge på efterskole og højskole, der har lyst til at beskæftige sig med problematikken, og evt. tage på et besøg til landet, have fornøjelse af bogen – ligesom det i sin tid skete for Pernille Bernitt Sommer selv. Andre, der allerede har et dybere kendskab til konflikten, bliver måske ikke klogere, men nok underholdt.