Udvandring af palæstinensiske kristne og muslimer

Nyt studium undersøger “Udvandring af palæstinensiske kristne og muslimer”

udvandringDen fortsatte udvandring af troende er en af udfordringerne for kirkerne i Det hellige Land. Men for de færreste kristne spiller religion nogen rolle i beslutningen om at blive eller at rejse. Det fremgår af de første resultater af det studium Konrad Adenauer Stiftung i Ramallah har gennemført i samarbejde med Dar-al-Kalima højskolen for Kunst og Kultur i Betlehem, og som blev offentliggjort den 7. december i år.

Halvdelen af de udspurgte kristne udviste en grundlæggende optimisme, primært begrundet i, at de følte at Gud var på deres side (77%). De 17% der udtrykte en følelse af usikkerhed begrundede dette primært med den israelsk-palæstinensiske konflikt (45%), den usikre situation i regionen (17%), den økonomiske situation (16%) og indre palæstinensiske spændinger (11%).

Blandt næsten en fjerdedel af de udspurgte kristne (23%) er mindst et familiemedlem udvandret i løbet af det seneste år. Andelen er større på Vestbredden end i Gaza og er højest i landsbyerne. Adspurgt om deres egen holdning angav 28% af de kristne, at de overvejede emigration til USA, Canada eller Europa. Som vigtigste årsag blev den økonomiske situation (64%) angivet. Den politiske situation blev nævnt af 19% som grund , hvorimod sociale eller religiøse spændinger blev anført af 9%.

 Udvandringsønsket blev forstærket for 27% af den generelle situation i området. Også den arabiske verdens politik forstærkede for 41% af de udspurgte tendensen til udvandring. Her ser især de kristne særligt med bekymring på indskrænkning af religionsfrihed og voksende ekstremistiske tendenser (hver 29%) manglende retsbeskyttelse af kristne (26%) og udelukkelse fra politiske deltagelse (16%).

Imod udvandring taler for de adspurgte tilhørsforholdet til landet (41%), familiebånde (34%). Kun 2% angav religiøse grunde for at forblive i Det hellige Land.

Mange kristne udtalte sig kritisk overfor kirkerne. 81% af de kristne i Gaza og 65% af de kristne på Vestbredden angav, at kirkerne ved at skabe arbejdspladser, boliger og beskyttelse af religionsfrihed kunne bidrage til at nedbringe udvandringen. 83% talte for, at sikre en indskrænkning af udvandringen.

Lige så lidt som religion spiller en rolle ved den personlige beslutning, mente 90% af de adspurgte, at den israelsk-palæstinensiske konflikt i stigende grad udvikler sig til en religiøs konflikt. Endvidere angav 63%, at Israel havde indflydelse på deres tilstedeværelse i landet igennem indskrænket mobilitet (65%), indskrænkning af grundlæggende rettigheder(13%) og økonomiske barrierer (9%). For 62% af de kristne er fordrivelsen af den arabiske befolkning fra Palæstina en del af det zionistiske projekt. 380 kristne over 18 år i Østjerusalem og på Vestbredden og 150 fra Gazastriben blev udspurgt. 69% tilhører den ortodokse kirke, 20% den katolske kirke og 8 den melkitiske kirke.

I en separat undersøgelse fik 500 muslimer over 18 år stillet de samme spørgsmål. Bortset fra, at 21% af de muslimske palæstinensere angav, at de ikke vidste hvor Jesus var født, udviste besvarelsen et homogent billede af det palæstinensiske samfund: Ligesom deres kristne landsmænd var ca. 50% af muslimerne optimistiske; for de ca. 10% af muslimerne der følte usikkerhed blev den politiske konflikt anført som årsag. 24% af muslimerne overvejede udvandring – altså kun lidt færre end de kristne. Og også her udgjorde økonomiske overvejelser 72%.

Den religiøse frihed i Palæstina vurderes af kristne på en skala fra ét (ingen frihed) til ti (meget stor frihed) i gennemsnit med 7,5 . Muslimer angav gennemsnitligt 7,9.
Palæstinensere af begge religioner vurderer andre landes indflydelse på kristen udvandring fra Palæstina ens. Af de udspurgte angav 57% af de kristne of 47% af muslimerne, at vestlige landes politik trykkede kristne til at udvandre. 35% af muslimerne skønnede, at arabiske landes politik skadede kristne. Frygten for en mulig forsvinden af de kristne fra Palæstina var dog tydeligere blandt de kristne, der blev udspurgt: 24% tror, at der indenfor 5-10 år ikke vil være flere kristne tilbage (muslimer: 7%)

Studiet viser ifølge den første del af undersøgelsen, at udvandringen er et fælles problem for kristne og muslimske palæstinensere. For begge grupper udgør besættelsen med dens følger den drivende kraft, og her i første række den økonomiske situation.

Oversættelse: Uffe Gjerding.