Palæstina - Et kort historisk overblik

Palæstinas betydning skyldes, at det er hjemsted for de 3 store religiøse trosretninger, Jødedom, Kristendom og Islam, som alle har rødder helt tilbage til Abrahams slægt. Hvert år tiltrækker landet et utal af pilgrimme, troende og videnskabsfolk, som besøger de hellige steder. Turisterne kommer også for at besøge og udforske de historiske steder, levende byer og den enestående natur.

Siden begyndelsen af det 20. århundrede er det sket komplicerede omvæltninger i den politiske situation i landet. Helt afgørende er oprettelsen af den israelske stat i 1948 og 1967 krigen. Som et resultat af sidstnævnte har Israel besat Vestbredden og Østjerusalem samt Gazastriben. Disse begivenheder har skabt katastrofale politiske, økonomiske og sociale tilstande, som har påvirket det palæstinensiske folk i meget høj grad, idet et stort antal palæstinensere herved blev flygtninge i deres eget land. På mange måder blev Palæstina udslettet af kortet, og det historiske Palæstina blev kendt som Israel. I denne kontekst blev turismen et politisk redskab i den israelske dominans over landet og folket i Palæstina. Dermed er palæstinenserne blevet udelukket fra at høste frugterne i form af indtægter fra den kulturelle arv og de menneskelige kontakter, som er turismens grundlag.

På trods af, at Israel underskrev Oslo-aftalen med PLO i 1990erne og hermed anerkendte etableringen af palæstinensisk autoritet som administration for nogle af de palæstinensiske territorier, nemlig Vestbredden og Gaza- striben, er mange områder her stadig underlagt israelsk kontrol.

For eksempel kontrollerer Israel al adgang til Palæstina – både fra land- og søsiden inklusive lufttransport, de fleste ressourcer, som f.eks. vandreservoirerne, og al transport af mennesker og varer fra, til og inden for de palæstinensiske territorier. Dette faktum har stor negativ betydning for udviklingen af turisme i de palæstinensiske områder og for information til turister. Øst-Jerusalem – som er centrum for turismen i regionen – er ulovligt annekteret af Israel, med ulovlige bosættelser og kontrol via checkpoints samt opbygningen af Muren. Dette har resulteret i manglende bevægelsesfrihed og i isolation af palæstinenserne fra deres sociale og geografiske omgivelser.

Alligevel er det vigtigt at fastholde, at turistattraktionerne, de historiske og hellige steder i Israel og i Palæstina er en enhed. De kan ikke adskilles fra hinanden.
Derfor opfordres turister til at besøge både Israel og Palæstina og ikke kun et af disse lande. Herved skabes en vej mod større forståelse og retfærdighed.

En rejse i Palæstina giver besøgende en særlig og berigende belønning. Ikke blot vil turisterne opdage og opleve skønheden, spiritualiteten og gæstfriheden i dette land, men også møde de politiske, sociale og økonomiske forhold, som udgør dagligdagen for palæstinenserne.

En normal relation mellem turister og indbyggere i området er naturligvis givende for begge parter. Men alt for ofte er der kun en overfladisk kontakt mellem disse to grupper, idet busser med udenlandske turister, som under deres besøg opholder sig og bor i Israel, kommer til Betlehem et par timer for at besøge Fødselskirken (og en enkelt souvenirbutik på vejen), for derefter at vende tilbage til Jerusalem. Dette skyldes, at de allerfleste turistrejser i området er kontrolleret og tilrettelægges af den israelske turistindustri.

Fra palæstinensisk side arbejdes der på at tiltrække turister til at besøge Palæstina i længere tid end blot et par timer i Betlehem og de hellige steder dér. Man forsøger at medvirke til at engagere de besøgende i det palæstinensiske land og folk på en sådan måde, at det vil være til gavn for lokalområderne. Det er bl.a. vigtigt at reducere belastningen på få udvalgte steder, og ligeledes reducere mængden af den forurening, som hidrører fra de store turistbusser, specielt i Betlehem.

Derfor opfordres turister til at besøge de palæstinensiske byer og give sig tid til at møde den befolkning, som lever og bor her. På denne måde vil såvel besøgende som lokalbefolkningen forstå og opleve det potentiale, der er til stede.

Samtidig opfordres lokalbefolkningerne til at møde turister og pilgrimme med åbenhed, respekt og uden fordomme. Alle må huske på, at turistbesøg i et land er en enestående mulighed for kulturel, social og medmenneskelig udvikling.