En generation under belejring: Situationen for de palæstinensiske børn

Af Rifat Odeh Kassis

Palæstinensiske børn er som børn over alt i verden, de har rettigheder og behov. Hvad der adskiller dem fra andre, er den situation, som de står over for hver dag: De lever under en militær besættelse, som påvirker ethvert aspekt af deres liv og deres mulighed for at nyde deres rettigheder. Deres mest påtrængende behov er respekten for deres rettigheder: Retten til liv, retten til frihed (inklusiv frihed fra vold og diskrimination), retten til tilstrækkelig sundhedsbehandling og uddannelse osv.
Israelske krænkelser af palæstinenseres og palæstinensiske børns rettigheder har været stigende gennem årene med besættelse og er fra de israelske myndigheders side blevet akkompagneret af en optrapning af undertrykkelsens midler i Gaza og på Vestbredden inklusiv Østjerusalem. Disse midler omfatter blandt andet udenretslige drab, børn der såres, arrestationer, ulovlig magtanvendelse mod civile, etablering af bosættelser på besat land, nedrivning af huse og oprykning af træer for blot at nævne nogle få eksempler.

introduktion
Bosætterangrebene er også eskaleret i mange palæstinensiske landsbyer. Og ingen kan glemme brandattentatet, som israelske, jødiske bosættere udførte mod to huse i den palæstinensiske landsby Duma, i hvilket det lille barn Ali Dawabshe og begge hans forældre blev brændt til døde. Til trods for en samlet international kritik af den israelske bosættelsespolitik, forsyner Israel fortsat seks til syv hundrede tusinde illegale bosættere på Vestbredden og i Østjerusalem med sikkerhed, administrative serviceydelser, bolig, uddannelse og sundheds- og fritidsfaciliteter. Israelsk militær fortsætter med at angribe de ugentlige demonstrationer, som arrangeres af palæstinensiske civile i områder, der er truet af de voksende bosættelser. Disse angreb er forbundet med konfiskation af land og nedrivning af huse, en typisk foreteelse i Jerusalem og forskellige steder på Vestbredden, hovedsagelig i C-områderne. Sådanne aggressioner har medført arrestationer af hundredevis af palæstinensiske civile herunder også børn.

De israelske militære styrker fortsætter med brutalt at arrestere børn, almindeligvis mistænkt for stenkast, fra deres hjem om natten, forhøre dem uden tilstedeværelse af hverken familiemedlemmer eller advokater og presser dem til at underskrive tilståelser forfattet på hebræisk, et sprog, som de ikke forstår. Næsten alle palæstinensiske børnefanger udsættes for mindste en form for mishandling eller tortur. Det står klart for børnerettighedsforkæmpere, at mishandling af børn, som er i kontakt med fængselssystemet, synes at være vidt udbredt, systematisk og institutionaliseret i processen fra arrestation over tiltale til den eventuelle domfældelse og strafudmåling. Vidneudsagn fra børnefanger har afsløret, at mange børn oplever at blive bragt til et forhørscenter bagbundne og med bind for øjnene, berøvet søvn og i en tilstand af frygt. Mange af dem bliver udsat for forhørsmetoder, der nærmer sig brutal, umenneskelig og ydmygende behandling eller straf, i nogle tilfælde grænsende til tortur jævnfør Konventionen om Barnets Rettigheder (CRC) og Konventionen mod Tortur. Det israelske militære fængselssystem er designet til at kontrollere og undertrykke palæstinenserne. Eksistensen af to retssystemer baseret på race og nationalitet – det militær retssystem, som anvendes mod palæstinensere og det civile retssystem, som gælder for israelske borgere – understreger hvor diskriminerende det såkaldte ”retssystem” er, som de israelske myndigheder håndhæver på Vestbredden. Mens børn af bosættere behandles i Israels ungdomsretssystem og generelt løslades mod kaution, bliver palæstinensiske børn, som anklages for lignende overtrædelser, retsforfulgt ved militære domstole, som ikke tillader, at børn løslades mod kaution.

Det anslås, at omkring 10.000 børn i øjeblikket bor i Jerusalem uden de israelske myndigheders anerkendelse og uden nogen form for identifikationspapirer. Disse børn nægtes basale rettigheder som adgang til undervisning, sundhedsbehandling og andet. Ifølge israelsk lov får et palæstinensisk barn ikke automatisk identitetspapirer, hvis kun den ene af forældrene bor i Østjerusalem. I stedet får forældrene kun en ”underretning om levende fødsel” for deres barn, hvorefter de kan sende en særskilt ansøgning om registrering. For at være berettiget til at registrere barnet, skal palæstinensere kunne dokumentere, at deres livscentrum (Centre of life) er i Jerusalem.

introduktion2
Israels afspærring af Gazastriben har fortsat alvorlige konsekvenser for civilbefolkningen og besværliggør genopførelsen af de 17.000 boliger, som blev alvorligt skadede eller ødelagt under krigen i 2014. For palæstinenserne i Gaza, hvor 43% af befolkningen er under 14 år, er de militære krænkelser slet ikke nye. I 2006 dræbte to militære operationer 143 børn. I 2008 og 2009 blev 385 børn dræbt – i 2012 yderligere 33. I alt blev 561 børn dræbt på seks år. Ifølge DCI-Palestine overlevede Ahmad Tawfiq Ahmad Abu Jami’, en 8 år gammel dreng fra Khan Younis, fem tidligere israelske militæroffensiver. I juli 2014 blev Ahmad myrdet i et luftangreb, som også dræbte 25 af hans familiemedlemmer, hvoraf 18 var børn.

Palæstinensiske børn i de besatte områder lever med en konstant følelse af usikkerhed. Når tungt bevæbnede israelske tropper invaderer palæstinensiske landsbyer midt om natten, erstattes børnenes følelse af sikkerhed og tryghed med en fornemmelse af frygt og isolation. Sådanne traumatiske oplevelser er i modstrid med de vejledende principper om at handle i barnets bedste interesser, som det er formuleret i FN’s Konvention om Barnets Rettigheder.

De palæstinensiske børns situation er en særligt påtrængende krise i den vifte af menneskerettighedskrænkelser, som karakteriserer livet under besættelse. Det er ikke tilstrækkeligt at forstå den situation og de forskellige politikker, som former og bestemmer de palæstinensiske børns liv i dag. Vi må arbejde og kæmpe hårdt for at forandre situationen. Ved at forandre de palæstinensiske børns situation, forbedre deres hverdag og give dem håb for fremtiden, kan vi måske hjælpe med at finde en fredelig løsning på konflikten og den langvarige besættelse.

Dr. Jad Isaac, direktør for ARIJ, og jeg selv skrev i indledningen til Kairos Juleopråbet 2012: 'Imidlertid er der endnu en chance for at vi kan løse denne konflikt fredeligt: hvis – og kun hvis – det internationale samfund modigt vil stå op for en retfærdig fred.'

Og som vi skrev i Karios Dokumentet i kap. 6.1: Vores spørgsmål til vore brødre og søstre i kirkerne i dag er: Er I i stand til at hjælpe os med at få vores frihed tilbage, for det er den eneste måde, hvorpå du kan hjælpe de to folk til at opnå retfærdighed, fred, sikkerhed og kærlighed?

Fra Betlehem, hvor freden blev forkyndt, ønsker jeg jer alle en glædelig jul!

Rifat Kassis er Generalkommisær for Defense for Children International (DCI) i MENA regionen. Han har tidligere arbejdet som Præsident for DCI Internationals Eksekutivråd i Geneve og er tidligere Generaldirektør for DCI’s Palæstina Sektion. Han er medforfatter til Kairos Dokumentet og tidligere Generalkoordinator for Kairos Palæstina.