Kærligheden overvinder verden, når vi deler Kristi fred

Af John de Gruchy

Kristus står foran os, og fred er hans gave,
fred ved dagens begyndelse,
fred i middagens hede,
fred når dagens lys aftager,
hans fred til alle tider og på alle steder.

Guds gave - den fred, vi deler i nadveren - blev født i Betlehem. Det var der, englene først sang: "Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!" Når I juledag deler fredens gave i Betlehem, så vil hele kirken stå solidarisk med jer. Så står vi også inde bag den frygtelige mur, som er bygget for at spærre jer inde, knuse jeres ånd og udsuge jeres livskraft. Men når vi omfavner jer, og I omfavne os med Kristi gave, den gave, som I først delte med verden, så vil vi ikke ophøre med at takke for det vidnesbyrd, I aflægger om den fred, som overgår al forstand.

Læs mere ...

Epilog: Lad os være ærlige denne jul.

Af Hind Khoury, generalsekretær for Kairos Palæstina

Når vi nu begynder adventsfejringen, så lad os se livets realiteter i øjnene på det sted, hvor kristendommen blev født. For 2000 år siden led Bethlehem og Palæstina under en barsk og uretfærdig romersk militærbesættelse. I dag lider palæstinenserne under en 50 år lang israelsk militærbesættelse. Denne situation er dobbelt smertefuld, eftersom vi også er vidner til en destruktiv og hærgende interesse-drevet krigsførelse i regionen.

Kristne palæstinensere opfordrer alle troende mennesker til at være ærlige denne jul. Juletiden er ikke bare fred og glæde. Gennem hele juletiden løber en strøm af lidelse, der kalder alle troende mennesker til at identificere sig med de fordrevne og med familierne til dem, der uretfærdigt er berøvet livet.

Læs mere ...