Kærligheden overvinder verden, når vi deler Kristi fred

Af John de Gruchy

Kristus står foran os, og fred er hans gave,
fred ved dagens begyndelse,
fred i middagens hede,
fred når dagens lys aftager,
hans fred til alle tider og på alle steder.

Guds gave - den fred, vi deler i nadveren - blev født i Betlehem. Det var der, englene først sang: "Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!" Når I juledag deler fredens gave i Betlehem, så vil hele kirken stå solidarisk med jer. Så står vi også inde bag den frygtelige mur, som er bygget for at spærre jer inde, knuse jeres ånd og udsuge jeres livskraft. Men når vi omfavner jer, og I omfavne os med Kristi gave, den gave, som I først delte med verden, så vil vi ikke ophøre med at takke for det vidnesbyrd, I aflægger om den fred, som overgår al forstand.

Fred er at overvinde det onde med Guds kærlighed. At dele fredens gave er en kærlighedsgerning, for når vi gør det, så deler vi den gave, som Gud gav: Sig selv til frelse for verden. Jesus sagde: "Salige er de, som stifter fred, for de er Guds børn." Er det ikke mærkeligt, at denne verdens magter og myndigheder - ikke mindst dem, der omringer dig og spærrer dig inde - ikke kan tolerere Guds fredsstiftere? De fører krig og farer voldeligt frem mod fredsstifterne, arrestere og fængsle dem i stedet for respektere deres mod og den sandhed, som de står op for. Sådan har det altid været. Det ramte også Fredsfyrsten.

Guds Fred kan ikke adskilles fra Guds retfærdighed, for Guds retfærdighed er udfoldelsen af hans kærlighed i verden, i det offentlige rum, som vi deler. Der er ingen fred uden retfærdighed. Det er sådan kærligheden overvinder det onde. Ved at gøre det, der er rigtigt og godt, og stå op for sandheden, jages det ond på flugt - dog aldrig uden kamp. Det onde tåler ikke dem, der stifter fred. Intet afslører det onde mere klart og tydeligt end ondskabens reaktion på kærligheden i aktion. Men vi kan ikke gøre andet end vidne om Kristi fred og omslutte hinanden, ja selv vore fjender, med Guds kærlighed.

Al religion, ikke bare kristendommen, bør være et instrument for fred. Men der er god religion og dårlig religion. Hermed er ikke sagt, at nogle religiøse traditioner er gode, mens andre er dårlige, men snarere, at der findes god og dårlig religion inden for enhver trosretning, uanset om det er kristendom, jødedom, islam eller en anden religion. Religionen bliver dårlig, når den vender ryggen til Guds fredsgave, spreder had til andre, og sanktionerer vold. Alle vi, der er Abrahams arvinger, har gjort os skyldige i dette. Men Abrahams børn ved, at det er en fornægtelse af Abrahams Gud. Sammen bør vi, frem for alle andre, være medarbejdere på Guds fred. Det er vores kald, uanset hvor vi bor og arbejder. Og det er grunden til, at dialog mellem de religiøse trossamfund og traditioner er så afgørende. Hvis vi beder for Jerusalems fred, som vi skal, så er vi også nødt til at arbejde sammen for Guds retfærdighed og menneskelig værdighed, for at Guds fredsgave kan blive en virkelighed for hele Guds folk i Det Hellige Land - et land, der er hellig for kristne, netop fordi Gud så vidunderligt og dramatisk delte sin fred den første julenat i Betlehem.

Vi i Sydafrika føler en særlig tilknytning til vore brødre og søstre i Betlehem, når vi fejrer jul i solidaritet med jer. Med baggrund i vores egen fortid, hvor vi kæmpede for fred og retfærdighed mod racismens og uretfærdighedens kræfter, har vi en vis fornemmelse for den kamp, som I er engageret i. Den globale Kairos bevægelse, som er opstået af det sydafrikanske Kairos Dokument og jeres eget Kairos Palæstina Dokument, taler stærkt og vedkommende ind i denne kamp. Men det er bare en gentagelse af den gode nyhed, som først blev proklameret af englene over Betlehem. Den første jul var Guds Kairos. For det var ”i tidens fylde (kairos), at Gud sendte sin søn" (Galaterbrevet 4. 4), for at vi sammen kunne blive hans børn. Dette er, som Paulus siger, det løfte Gud gav til Abraham. Kairos Dokumenterne siger ikke noget nyt. De forkynder noget, som var der fra begyndelsen af vores trosrejse. Det er Guds vilje, at vi skal leve i fred og søge retfærdighed for at tage imod Guds gave, som er forsoningen med både Gud og hinanden. Det er vort vidnesbyrd denne jul, som det har været fra begyndelsen.

Intet sted er visionen om, hvad denne fred betyder, udtrykt bedre end i Det Gamle Testamentes forestilling om jubelåret (3. Mosebog 25). Det er også de store profeters vision, når de talte Guds sandhed til magthaverne i deres samtid. Og det er den vision, som Kristus kom for at opfylde, som han forklarer i Nazareths synagoge:

Herrens ånd er over mig,
fordi han har salvet mig.
Han har sendt mig
for at bringe godt budskab til fattige,
for at udråbe frigivelse for fanger
og syn til blinde,
for at sætte undertrykte i frihed,
for at udråbe et nådeår fra Herren.
(Luk 4.18-19)

Det er derfor, Jesus blev født i Betlehem. Dette er budskabet om jubelåret, som taler så direkte og klart ind i jeres situation. Dette er Kristi fred, hvor kærligheden overvinder had og vold. Må det kommende år skænke jer Herrens gunst og velvilje.

John de Gruchy er en kendt forsker, teolog og filosof fra Sydafrika. Han er født i 1939, er ordineret præst, har en doktorgrad i teologi, en anden i samfundsvidenskab, og derudover har han gjort sig fortjent til en række æresdoktorater. Han har undervist i mange lande verden over og forfattet eller redigeret mere end tredive bøger med fokus på kontekstuel teologi og kristen humanisme.